Nyhedsbrev september 2025
Kære medlem
September bliver lidt anderledes i år, da vi i en periode mangler en medarbejder i huset. Jeg starter i Helsinge den 1. september og skal derfor dele min tid mellem Gilleleje og Helsinge.
I september kan du finde mig i Gilleleje Aktivitetshus mandag og onsdag formiddag. Om fredagen vil du møde Johanna, min kollega fra Helsinge. Hun overtager mit fredags-yogahold og starter et helt nyt fredags-keramikhold – noget at glæde sig til!
Det er en stor glæde for mig at byde Johanna velkommen – jeg er sikker på, at I vil tage godt imod hende.
Vi kan også glæde os over, at vi har ansat en ny aktivitetskoordinator til huset. vedkommende starter den 1. oktober, og I vil snart høre meget mere om vedkommende. Vi planlægger en velkomstformiddag, og detaljer følger senere.
September bliver en måned, hvor vi skal løfte i flok. Hvis du opdager, at der mangler kaffe på kanden, eller at opvasken trænger, så giv gerne en hånd med – på den måde holder vi huset hyggeligt for alle.
Huset vil blive åbnet og lukket af nøglebærere. En oversigt over åbnings- og lukkedage hænger på tavlen.
Til sidst vil jeg sige tak for 6 fantastiske år som aktivitetskoordinator i Gilleleje Aktivitetshus. Jeg elsker huset – og jer alle sammen! Det har været en fornøjelse at se, hvordan huset har vokset sig stærkt, og hvordan I har nydt det, vi sammen har bygget op. Derfor er det også dejligt, at jeg ikke skal give helt slip, men blot være to steder. Hvem ved, hvad fremtiden bringer af samarbejde på tværs?
Tak for jer – og tak fordi I altid støtter mig, selv når jeg kaster mig ud i nye udfordringer.
De bedste hilsner
Fie
